søndag den 24. juli 2011

Koala and Brisbane River Cruise

Hej alle

Til vores afskeds/fødselsdagsfest i maj fik vi et "Koala and Brisbane River Cruise" af alle vores gode nanovenner og Nis. Sejladsen startede ved Cultural Centre midt i byen og varede godt en time, hvor der blev fortalt om byens historie, vigtige bygninger og begivenheder og ikke mindst om deres oversvømmelser (senest i 1974 og 2011). Det var en virkelig lærerig og smuk tur, selvom vinden var en smule kold (alle vikinger på dæk ;)

The green bridge:
Fører over til St. Lucia (UQ) og kan kun befærdes af cykler, fodgængere og gas-busser.
I forgrunden: Citycat - en slags færgebus
 

 I parken, der indeholdte husede Australske dyr, så vi bl.a. rovfugleshow:

Australiens anden største ørneart


Selvfølgelig havde de også nogen af de lidt mere almindelige (og larmende, desværre) arter:

Blå-vinget kookaburra


Almindelig kookaburra?


Nu kommer det I har ventet på: pels.
Maja var hurtig til at udnytte at dyrene var en smule overfodrede og siesta-trængende:

Goddag

Vi er venner

Selvom koalaer sover 20 timer i døgnet fandt vi et par stykker, der var vågne (=

Doven koala

Koala i sol = slowmotion koala


Koala med unge

Wombat hviler sig efter at have ommøbleret sin indhegning

Vi fik også lige filmet deres næbdyr in action! Jeg skal advare om lyden: der er entusiastisk mor i farvandet...

Livet i West End

Hej Alle

Vi er blevet rigtig glade for vores værelse, huset vi bor i og vores bofæller. Der er gode fællesområder (køkken, stue, terrasse m.v.) og en god stemning. I får lige et par billeder mere fra huset.

Morgenmad på terrassen.

Esben får en slapper på værelset.

Vi har også haft tid til at udforske byen lidt mere. Nedenfor ses udsigten fra Story Bridge ind over CBD. Vi har gået meget rundt for at lære byen at kende og der er så meget at se. I fredags hørte vi en koncert med et lokalt 10 personers band i 'Powerhouse' i New Farm. Stedet minder meget om Nordkraft i Aalborg - en gammel industriel bygning der er bygget om til et kulturhus.

Udsigt fra Story Bridge.

I sidste uge var vi på universitet for første gang til diverse officielle velkomster og introduktion til både faglige emner, sociale arrangementer og Australiens 'wildlife' og hvordan man holder sig varm i vinteren. Australsk er ca. ligesom dansk sommer, så vi grinte lidt at det, men da husene ikke er isolerede bliver det faktisk en smule koldt om natten.
Det er et rigtig dejligt campusområde med gode faciliteter samt søer og grønne områder. I denne uge starter vi officielt på uni, og Esben skal mødes med sin vejleder for første gang i dag, så det er ret spændende.

Great Court på campus.
Det vil gerne se gammelt ud, men er faktisk bygget omkring 2. verdenskrig.

Det er forholdsvis dyrt at købe dagligvarer hernede, men vi fik et tip af de lokale om, at der er marked i Davies Park (West End) hver lørdag. Så vi gik derhen, og det var simpelthen herligt. Masser af friske grønsager, frugt, æg, brød, og fisk til fordelagtige priser og et mylder af mennesker. Nogle af pigerne fra vores hus var også på marked og dagens fangst blev brugt med det samme (se billede).

Stemningsbillede fra markedet i West End. Maja er ved at finde avokadoer.


Madlavning i vores køkken med grønsager fra markedet.

mandag den 18. juli 2011

Klar til start

Hej Alle

Vi er endelig ved at komme på plads i vores nye hjem :)
Vi flyttede ind i søndags, hvilket var en skøn fornemmelse efter et par hektiske dage, hvor vi ledte efter værelser og blev brændt af et par gange.

Adressen er:
22 Dornoch Terrace
Queensland 4101

Det er et rigtig dejligt værelse med lakeret trægulv, pejs og højt til loftet. Huset et en typisk "Queenslander" - et træhus bygget på pæle (dog med beboet etage nedenunder) og med veranda foran og altan bagved. Det er stereotypen på et hus i Queensland, og området vi bor i (West End) er fyldt med dem. Vi må lige rundt og tage billeder og lægge op.

Lige et par billeder af værelset:


Stort og rummeligt + pejs :o


Vinduet vender mod nord og giver rigtig meget lys


Vi har lejet værelset gennem et real estate firma, der primært udlejer til unge og studerende. Det virker som om kontrakten og det formelle er i orden, og det er rart. Bl.a. er der en række husregler, såsom at der ikke må ryges indenfor. Vi betaler $ 250 om ugen, så det er omkring toppen af hvad vi havde tænkt os, men som sagt er det vildt godt, og vi har jo også fået et par legater. Vi lægger nogle flere billeder af huset op senere.

Der er syv værelser i huset, hvoraf det ene pt står tomt. Der bor tre australiere og to amerikanere (alle kvinder). Nogle arbejder og andre studerer (medicin). De virker rigtig søde, og vi skal nok finde os godt til rette her. Det er skønt at her også bor australiere. Ofte hænger udvekslingsstuderende mest ud med hinanden og lærer dermed ikke så mange lokale at kende, så vi er lidt heldige. Desuden er det godt for vores engelsk at tale med australiere og amerikanere, så vi kan slippe lidt af den danske accent :)


Huset ligger på en let forhøjet grund og fra første sal har vi en rar udsigt

Faktisk kan vi se skyskraberne i CBD (midtbyen) fra vores vindue og altanen hen over hustagene på de mange typiske Queenslander-huse. Det er en ret fed kontrast.

Vi håber I har det godt i Danmark, og vil meget gerne høre nyt fra jer også :)

Kærlig hilsen
Maja og Esben

fredag den 15. juli 2011

Rigtig god dag

Hej Alle
I dag (aften) har vi endelig fået vores bagage. Min hovedregning siger mig at vi har været adskilt i noget, der ligner 116 timer (siden søndag). Nu glæder vi os rigtig meget til at få gjort hovedrent (og alt det andet).

På trods af at vi i går og her til morgen blev brændt af m.hh. til en værelsesfremvisning efter at have henholdsvis gået og kørt i bus i 30 minutter, er vi nået ret langt med boligjagten i dag. Fyren der brændte os af i går kørte os rundt til et par huse han ejer. Et var rigtig pænt, men lidt lille og havde tremmeventilation over alle døre (lydt!). Vi mistænkte ham lidt for at være en slags spirende bolighaj, for hans andre boligere var meget gamle (1950-60) og havde vidst ikke fået meget maling siden da. Han havde dog lige overtaget dem og havde derfor ikke fastsat nogen pris samt samlet/købt møbler endnu. Lidt tilbageholdne ænsede vi en guldmine: Med de rigtige argumenter og tilbudet om at vi selv samlede møblerne (og bestemme) kunne kræmmeren nok godt skabe et god handel.

Da vi senere i dag mødtes med en real estate agent, der i morges brændte os af, var hun ved at stikke afsted med bilen fuld af andre studerende (endnu engang havde hun glemt os...). Igen stod vi i den fjerne ende af byen... Heldigvis slog vi en ubarmhjertig og konfronterende krog i hende og hun kørte derfor ind til byen og fik rømmet bilen hvorefter hun hentede os og viste os to værelser, det ene i East End og det andet i West End. Værelset i West End var noget nært perfekt, men også lidt dyrt, så vi overvejer det lidt. Belejligt nok er det jo i dag fredag, og agenten sagde at hun ikke ville vise det frem før mandag.

Nå ja!: Thomas og Nadia, der jo er så venlige at tømme/modtage/scanne vores post, har netop fortalt os at Knudhøjgaard har tildelt os 9.000 hver! Mega fedt! Så bliver det også lidt nemmere at kigge på bolig ;)

Håber I har det godt alle sammen. Det har vi (=

Kærlig hilsen
Maja og Esben

onsdag den 13. juli 2011

Rejsen

Hej Alle!

Så er vi sku' kommet til Brisbane... What a journey! Desværre befinder vores bagage sig et sted på den nordlige eller sydlige halvkugle...Bortset fra bagagen forløb rejsen og de tre skift planmæssigt. Heldigvis havde vi lidt set det komme og Maja tog derfor sin computerlader over i sin håndbagage. I Kastrup lufthavn var alle bagagebånd brudt ned, hvilket betød man blev henvist til et kæmpe gulvareal når man ville checke sin bagage ind. Da lufthavnen er forholdsvis besøgt blev gulvet naturligvis fuldstændigt kaotisk :)

Maja: "Farvel bagage. Ses på den anden side af jorden"


Det eneste, der ellers kan nævnes om rejsen er varmen i Abu Dahbi: 35 grader og solen var lige netop stået op. "Heldigvis" var man indlagt til pelikan airconditioning i lufthavnen, så vi måtte tage alt vores tøj og tæpper på, og pakke os godt sammen mens vi ventede på flyet ;)

Solopgang over Sydney

Da vi ankom til hostellet igår kl. 13 var man naturligvis meget fristet til at gå til køjs, men vi tvang os selv til at købe ind, gå en lang tur samt at spise aftensmad rettidigt. Da vi stod op i morges kl omkring halv ni havde vi tilgengæld også sovet knap 12 timer (= så vi føler at vi har gjort vores mod jetlag.

Vi bor på et rigtig godt hostel, der ligger meget centralt og i gåafstand til næsten alt. Vi har idag fået oprettet sim-kort hernede og vi kan derfor kontaktes på +61 0479 112 240 (Esben) og +61 0435 095 387 (Maja). Silke fra Majas studie, der også er i Brisbane var til stor hjælp på det og mange andre punkter. Hun har været her en god halv uge længere end os, så hun er allerede godt inde i sagerne og byen ;)

Nordsiden af floden ved Queens St.

Især Maja arbejder hårdt med at kontakte udlejningsfolk for accommodation, men ikke alle er indstillet på at udleje til par. Samtidig leger vi med tanken om at finde et værelse på en båd på floden (kunne være epic!).


Maja og Silke ved sydbredden. Jeg skal lige finde mit kort, men det er samme baggrund som før, bare en del længere ude langs floden

I China Town har vi fundet nogle små hyggelige supermarkeder og restauranter. De skal nok blive handy ;)

I et Europæisk perspektiv er Brisbane meget ny: Den ældste bygning er en gammel mølle fra 18ish. Her er et billede af en bygning, der vidst har lånt lidt fra alle kulturer (inklusiv Red Alert 2: toppen ligner en Tesla Coil til forveksling :p ).



Håber alle har det godt i DK
Maja og Esben