mandag den 24. oktober 2011

Multicultural Festivals

Hej Alle

Det er forår i Brisbane og snart nærmer tiden sig hvor vi afslutter vores semester på UQ. Esben skal præsentere og aflevere projekt d. 2. og 3. november, og Maja afleverer de sidste to grupperapporter d. 7. november. Derfor går meget af vores tid med uni-arbejde. Ind i mellem har vi dog også tid til at opleve Brisbane, og det virker som om der altid sker noget i byen. I sidste weekend var vi til Brisbane Multicultural Festival i Roma Street Parklands sammen med Trine, Daniel og Sherwin. Her var der masser af mennesker og musik og mad fra hele verden.

Roma Street Parklands - en enorm park centralt i byen

Skønt vejr og mange mennesker

Esben og Daniel spiser etiopisk mad

Danmark var også repræsenteret med en bod med kaffe, is og Danish pastry

Band fra Peru. Panfløjte er et overset instrument!

Afslapning

Et australsk band (The Barons of Tang) lukker festivallen med et mix af mange forskellige genrer. De beskriver det selv som:
Lashing Tango, Rockabilly, Metal and Gypsy feels together with hard hitting guitar riffs, double kick blast beats and massive horn arrangements, The Barons of Tang serve up their self described ‘Gypsy Death-core’. The catchy tunes and punk ethos all tie together to mean one thing, dancing is inevitable! http://www.myspace.com/thebaronsoftang 


Episk koncert!
I lørdags var Maja til Multicultural Food Festival med to piger fra urban planning. Festivallen foregik i Orleigh Park, som ligger ned mod floden og ca. 5 minutter fra hvor vi bor. Ideen var at fremme sund livsstil og multikulturel mad, og der blev afholdt en stor madlavningskonkurrence med gratis smagsprøver og afstemning. Rigtig god stemning og overvældende meget lækker mad.

Skøn frokost
Madkunst :)

Forår - Jakarandaerne blomstre (de er overalt! - mega flot)
Vi håber I alle har det godt, og vi glæder os til at Carol og Axel ankommer til Brisbane om et par ugers tid, men selvfølgelig også til at se jer alle sammen hjemme i Danmark engang i januar.

Kærlig hilsen Esben og Maja

onsdag den 12. oktober 2011

Moreton Island

Hej Alle

I sidste weekend tog vi væk fra storbyen og civilisation til Moreton Island, en stor sandø der ligger nordøst for Brisbane. Turen var arrangeret at en forening for internationale studerende (Quest) og vi var en flok på 70 glade folk fra hele verden - dog en vis overvægt af tyskere (!?). Vi tog af sted tidligt fredag morgen og kom hjem søndag aften, så det føltes som en lille ferie. Vi har udvalgt en række billeder for at give jer et indtryk af øen.


 Skibe er sænket ud for kysten i årene 1966-1980 for at skabe læ for skibe under uvejr.
Eksplosionen af fiskearter er blot et biprodukt ;)
Fredag eftermiddag var vi ude at snorkle ved det kunstige rev. Vandet var utroligt klart og der var et væld af forskellige fisk. Vi fik også mulighed for at håndfodre fisk med brød, og de nappede efter det bare stykke hud mellem våddragten og handskerne - vi er måske alligevel ikke blevet så brune endnu ;)
Strand / "vej" - der er ingen asfaltveje på øen så mest transport foregår på strandene, dog finder der zoner hvor biler ikke må køre

Vi nyder endelig at være ved vandet

Der fiskes :)

Folk samles for at se solnedgang

Solnedgang. Hvad er det?: En båd? (zoom ind!)
 
Hmm... En hval?!



Vi boede på Eco Lodge som er en slags lejrskole der ligger i den nordlige ende af Moreton (tæt ved Bulwer). Det var et rigtig dejligt sted tæt ved stranden. Alt vand var opsamlet regnvand og el produceret med generator.

Bål på stranden med vin og skumfiduser
Lørdag morgen vågnede vi op til en thunder storm, og det regnede voldsomt i omkring fire timer. Så snart regnen stoppede gik vi til stranden og så hvordan de dramatiske skyer langsomt blev erstattet af blå himmel.




Lørdag eftermiddag kørte vi til "the desert" for at sandboarde. Det minder meget om at køre på slæde - bare lidt vildere og hurtigere.


Esben er klar og frygtløs

Esben sætter længde-rekord :)

Bakken set nedefra

Endnu en smuk solnedgang

Den famøse 4x4 bus

Vi tilbragte meget af weekenden i vandet


Dette billede taler vist for sig selv...

'The wrecks'

Ingen havn på øen så færgen lander direkte på stranden
Alt i alt en fantastisk tur og vildt at denne paradisø kun ligger 1½ time fra Brisbane. Nu glæder vi os endnu mere til Fraser Island :)

Vi håber alt er vel i Danmark.

Kærlig hilsen 
Esben og Maja

torsdag den 6. oktober 2011

Hervey Bay - gensyn med Esbens home-stay familie

Hej alle

Så blev det endelig tid til at drage nordpå for at besøge Esbens home-stay familie i Hervey Bay. Vi boede hos dem fredag til søndag. Desværre havde Silke og Asbjørn allerede booket hostel - Trevor og Brenda var ellers meget gæstfri og inviterende (=




Road trip med Silke og Asbjørn og en rar lille bil :)
Så er vi fremme ved Trevor og Brendas hus
Lørdag tog vi på hvaltur. Pukkelhvalerne vandrer i øjeblikket sydpå langs østkysten med deres kalve. Der blæste en god vind fra nordøst og de sarte sjæle blev advaret om at blive hjemme. Det betød at vi var 14 mennesker på båden i stedet for 24, hvilket bare gav os bedre plads og udsyn til hvalerne (og mere buffet!).


Lille ø ud for marinaen. 
Esben har faktisk engang besøgt den! (motorstop under motorsejlads)

God vind i sejlene og godt humør
Forventningsfuld spejden ud over havet

Bring it on!

Vi er klar til hvaler!
Endelig kom det første skumsprøjt fra en hval
Der var mange hvaler og enkelte gange var de ret tæt på båden. Vi så adskillige baby hvaler, der var glade for at springe.



Caught mid air!
Høj søgang + det faktum at hvaler ikke ligefrem svæver, besværliggjorde fotograferingen.
(Vi har 1% hvalbilleder + 99% Hav/himmelbilleder)



Wait for it...

"Det er fedt!"
Vinke vinke!
Læg også mærke til kalven, der efterligner sin mor (=

Kalv springer

Efter en del timer på vandet med en vis bølgegang måtte nogle personer se sig nødsaget til at "fodre fiskene" eller bare sidde meget meget stille og stirre ud i luften. Vi holdt os friske og gik i krig med frokostbuffeten - der var masser af mad for en del af besætningen holdt lav profil...


Rart med overdækket cockpit når UV-indekset står på >10

Fraser Island - Vi ses til November!

Efter en lang dag på vandet i solen tog vi os en tiltrængt dukkert på den lokale strand (hvor Esben plejede at bade med gutterne).

Lavvande...

Herlig strand: ingen sten, hajer, gelly fish...

Søndag morgen hyggede vi os med familien. Connor havde bagt pandekager (=

Huset set fra haven

Esben set fra hunden
(omvendt?)
Om formiddagen kom Silke og Asbjørn forbi. Sammen med Brenda tog vi på marked samt til en jordbæravler. På vejen hjem kørte vi om River Heads (havnen man benytter til Fraser).

River Heads. Fraser i baggrunden.
Inden middag sagde vi på gensyn til familien - Vi ses når vi skal til Fraser Island ;)

Trevor, Brenda, Kolby, Connor, Maja og Esben

Efter en bid tog vi tilbage til den førnævnte strand, der nu bød på højvande:


Jubii! Jeg kan blive vædet...



På vejen hjem bevidnede vi lidt skovbrand/afbrænding. Røgen var rigtig flot i solnedgangen.




Håber I har det godt. Vi glæder os til at se jer alle igen (=


Kærlig hilsen
Maja og Esben