onsdag den 28. september 2011

Godt og blandet - De sidste par ugers oplevelser

Hej Allesammen

I det forrige indlæg fortalte vi om hverdagen på uni, og her kommer en opdatering på nogle af de rare ting vi ellers har lavet i de sidste par uger.

Forrige weekend var det rigtig varmt (omkring 30 grader, hvilket er mere end der normalt er om foråret). Vi passer meget på solen for uv-indekset er ofte omkring 8 eller lidt over! Lørdag tog toget til Manly (lige øst for Brisbane), hvor der er en stor marina  og diverse sejlklubber. Desværre er mulighederne for at leje båd i længere tid ikke så gode grundet krav til private udlejere omkring forsikring m.v. Men vi fandt ud af at man kan sejle med den lokale sejlklub hver onsdag, så det må vi prøve en gang (lidt ligesom i Struer sejlklub). 

I løbet af ugen har vi haft fællesspisning hos Sanne og David, hvor Silke og Asbjørn også var med. Rigtig hyggeligt med et dansker-træf engang i mellem :) I onsdags var på indisk restaurant i West End med folkene fra vores hus for at fejre Astons fødselsdag. Utroligt lækker mad!  
 
Langbord og glade folk
Esben, rødvin, spicy butter chicken, ris, naan brød... mmh :)
I fredags var vi til vores første rigtige BBQ.Vi var lidt skeptiske på forhånd for normalt er det de kalder BBQ en halv-sort pølse svøbt i et stykke lyst toastbrød med bløde løg og BBQ sauce... Men denne gang var det mere omfattende med forskellige slags kød, salat, brød m.v., og vi fik forklæder, navneskilte og kokkehatte (lidt over-kill).

Daniel og Maja - klar til grill

Der grilles

Alle skal prøve at vende pølser

Esben grill-erfaring skinner tydeligt igennem

Krokodillekødet kommer på grillen!

Det lignede fisk i strukturen men smagte lidt som kylling


 
Glade og lidt trætte efter grill, øl og hygge + Vi har lige fået 4$ kamerastativ fra eBay.




 Lørdag: Friske forsyninger fra markedet i West End
Lørdag aften mødtes vi med en masse folk (Silke, Asbjørn, Trine, Daniel, Sherwin, Lizzie og flere) for at se lasershow i South Bank Parklands. Det var den sidste dag af Brisbane Festival som har strakt sig over tre uger, og mange mennesker var stimlet sammen langs floden. Det var svært at fange stemningen og selve lasershowet på billeder, men vi har prøvet. Desuden er der en lille film.










De sidste to søndage har Maja været til klatring med en veninde fra uni, Laura, i en indendørs klatrehal i West End. Det er godt at blive udfordret og blive positivt overrasket over ting man aldrig havde forestillet sig at prøve. 

I næste weekend tager vi til Harvey Bay på weekendtur og besøger Esbens home-stay familie, tager på whale watching og får en af de famøse is-milkshakes, som Esben har snakket om i 4 år. Det bliver herligt :) 


Endelige! Efter utallige opfordringer (fra mig selv) kommer der her endnu et billede af en queenslander. Her ses det hvordan man billigt går fra én til to etager - uden at skulle skifte tag...

Der er fordele ved en let konstruktion. Familien boede der stadig under udvidelsen.



Kærlig hilsen
Esben og Maja

Ingen kommentarer:

Send en kommentar